Alle skal kunne svømme 500 meter og kunne træde vande (jf. 4e).
Ansvarshavende styrmand er den mest erfarne indehaver af rettighed i bådtypen (jf. 2a). Styrmanden vælger redningsveste, som skal være af samme type (jf. 3e).

Vedhæftninger

HVEM må ro HVOR og i HVAD.pdf

451 kB

1. Generelt

   1. Rungsted Roklubs roreglement er et supplement til Rungsted Roklubs vedtægter, DFfR´s reglementer og de danske og internationalt gældende regler for færdsel til søs.
      Det under­støtter klubbens formålsparagraf og skal sikre balancen mellem størst mulig frihed for klubbens medlemmer og den nødvendige sikkerhed.
   2. Klubbens valgte bestyrelse har ansvaret for roreglementet. Forvaltningen af reglemen­tet kan uddelegeres helt eller deltvist til en rochef.
      Anmodning om de i reglementet nævnte rettigheder stiles til bestyrelsen.
   3. Under særlige omstændigheder kan bestyrelsen udstede roforbud. Det kan gøres gene­relt eller individuelt for såvel farvand som roere.
   4. Overtrædelser af dette reglement, eller andre af bestyrelsen afgivne bestemmelser vil kunne medføre fratagelse af styrmandsret, karantæne eller anden reduktion af med­lem­­mets rettigheder. I alvorlige tilfælde kan medlemmet ekskluderes i henhold til klub­bens vedtægter.
   5. I tvivlstilfælde er det bestyrelsens tolkning af reglementet, der gælder.
       

2. Rettigheder og pligter

   1. Ansvarshavende styrmand er den
      A) styrmand (jf. 2bc)
      B) scullerroer (jf. 2e)
      C) roer med coastal- og gigret (jf. 2f),
      der har ansvaret for at lede turen i den pågældende bådtype i henhold til alle relevan­te regler – herunder at udvise godt sømandskab. Den mest erfarne indehaver af ret­tig­he­den til at lede turen i den pågældende bådtype er altid ansvarshavende styrmand og skrives ind i rojournalen som turens styrmand.
      Den ansvarshavende styrmand sikrer:
      1. at turen er indført korrekt i rojournalen.
      2. at materialet er i orden (jf. 3c), og at det bliver brugt korrekt – herunder ind- og udbæring samt rengøring efter brug.
      3. at holdet har forudsætning for at gennemføre turen – herunder at ingen af del­tagerne har roforbud.
      4. at mandskabet kan anvende sikkerhedsudstyret, og at redningsveste er korrekt indstillet.
      5. at vejret og dets mulige udvikling er vurderet inden turens start.
   2. L-styrmand (langtursstyrmand) er uddannet af DFfR og udnævnt af bestyrelsen.
      Bestyrelsen stiller udover uddannelsen supplerende krav inden udnævnelsen. I disse krav indgår blandt andet erfaring med langtursroning, øvrig søsportserfaring, moden­hed og lederegenskaber.
      L-styrmænd kan lede langture i henhold til DFfR’s langtursreglement.
   3. K-styrmand (korttursstyrmand) er uddannet på klubbens styrmandskursus og udnævnt af bestyrelsen. Bestyrelsen stiller udover uddannelsen supplerende krav inden udnæv­nelsen. I disse krav indgår blandt andet roerfaring, øvrig sø­sports­erfaring, moden­hed og lederegenskaber.
      K-styrmænd kan lede ture i klubbens daglige rofarvand (jf. 4a) mellem Mikkelborgs nordligste bygning og Strandmøllen. K-styrmænd må lægge til ved klubbens bro og ved ishusene i Mikkelborg og Skodsborg. K-styrmænd må ikke ro i Vedbæk og Rung­sted Havne.
      I følgeskab med erfaren L-styrmand kan erfaren K-styrmand lede ture mellem Helsingør og Hellerup. Rammerne for turens afvikling bliver vurderet fra gang til gang.
      L-styrmanden er overordnet leder af den fælles tur, mens K-styrmand fortsat er ansvars­havende styrmand i egen båd.
      Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om K-styrmandsuddannelse, hvis der er tale om en roer, som rigeligt opfylder kravene til optagelse på uddannelsen, og ram­merne for turens afvikling bliver vurderet fra gang til gang. Dispensationen kan kun gælde roning mellem Rungsted og Vedbæk Havne.
   4. Instruktør er en styrmand, der har gennemgået uddannelse om instruktion og er ud­peget af bestyrelsen til at varetage instruktion i forskellige type både (jf. 3a). Instruktøren underviser roere, der ikke er frigivet i bådtypen. Efter endt instruktion frigiver instruktøren roerne.
   5. Scullerret tildeles en roer, der har gennemgået instruktion i bådtypen og er frigivet.
      Ved instruktion, der foregår fra klubbens bro, må der kun roes efter instruktørens anvisning og aldrig længere end til Flagstangen (1000 meter syd for klubben).
      For roere med tilstrækkelig forståelse for scullerroning kan instruktionen ske under ledsagelse af instruktør på strækningen mellem Rungsted Havn og Vedbæk Havn. Roningen skal foregå i umiddelbar nærhed af kysten.

Roere med scullerret kan udenfor strækningen mellem Rungsted og Vedbæk Havne lede ture i overensstemmelse med deres styrmandsret. Roning udenfor Mikkelborgs nordligste bygning og Strandmøllen skal foregå i følge med inrigger.

6. Coastal- og gigret tildeles en roer, der har A) sculleret eller B) har modtaget instruktion og er frigivet i coastalbåd.
   Roere med coastal- og gigret kan udenfor strækningen mellem Rungsted og Vedbæk Havne lede ture i overensstemmelse med deres styrmandsret.
7. Frigiven roer kan ro, når der er en K- eller L-styrmand i båden.
8. Ikke frigiven roer er roer under instruktion (jf. 2d)
9. Gæsteroere er frigivne roere, der er medlemmer af andre klubber under DFfR og frigivet i bådtypen i egen klub. Styrmanden vurderer i den aktuelle situation om gæsteroeren kan deltage i roning (jf. 2a ii). Bestyrelsen har den afgørende beslutning.
   Styrmandsansvaret for klubbens både overdrages kun til andre klubbers medlemmer efter anmodning fra den pågældende klub og efter bestyrelsens beslutning.

3. Både og sikkerhedsudstyr

   1. Klubben har inriggere, coastalbåde, gigbåde og scullere. Bådtyperne har forskellige egen­skaber – også sikkerhedsmæssigt. Nogle af klubbens både har begrænsninger i forhold til hvilket farvand, de må anvendes i. Dette fremgår af rojournalens bådop­lys­ninger.
   2. Alle bådtyper skal have den bemanding, som de er bygget og godkendt til.
      3X-GIG kan ros af 2 eller 3 personer.
   3. Hvis materiellet ikke er i orden, sikrer styrmanden, at problemet udbedres, hvis holdet er i stand til det. Alternativt sættes en seddel på båden med angivelse af skaden, og det skrives i rojournalen, så ingen andre bruger båden, før den er klar igen.
   4. Skader på materiellet, som ikke skyldes slid og ælde, erstattes efter bestyrelsens beslut­ning af styrmanden eller holdet.
   5. Der skal på alle ture medbringes øsekar og godkendte redningsveste af samme type. Typen vælges af styrmanden. Styrmanden sikrer, at sikkerhedsudstyret er korrekt pla­ceret og indstillet.
   6. Hvis klubbens medlemmer har behov for at låne både i andre klubber under DFfR, så skal turen bevilges af bestyrelsen på samme måde som øvrige langture.

4. Rofarvand, rotid og sikkerhed

   1. Klubbens daglige rofarvand strækker sig fra
      Helsingør Roklub (19,5 km nord) til
      Hellerup Roklub (19 km syd).
      L-styrmænd kan uden forudgående bevilling lede ture mellem Helsingør Roklub og Hellerup Roklub.
      K-styrmænd kan lede ture (jf. 2c) mellem
      Mikkelborgs nordligste bygning (4 km nord) og
      Strandmøllen (9 km syd).
      Roningen foregår så kystnært som muligt.
   2. Alle andre ture er langture, der afvikles i henhold til DFfR’s langtursreglement suppleret af klubbens roreglement.
      Den ansvarshavende styr­mand sikrer at bevilling af langtur er opnået hos bestyrelsen. Anmodning om langture fremsendes så tidligt som muligt.
   3. Rotiden er for alle andre end L-styrmænd fra ½ time før solopgang til ½ time efter sol­nedgang. Roning før solopgang og efter solnedgang kræver korrekt lanterneføring.

Mellem standerstrygning og standerhejsning gælder et supplerende reglement for vin­ter­roning.

4. Ved vandtemperatur under 10 grader skal redningsvesten bæres under roningen.
   Ved højere vandtemperatur kan styrmanden tillade, at redningsvestene lægges og fastgøres korrekt i båden.
   Scullerroning er ikke tilladt ved vandtemperatur under 10 grader.
5. Alle aktive roere skal kunne svømme mindst 500 meter uden hvil og skal kunne træde vande. Ingen svømme­prøve må være mere end 2 år gammel. Bestyrelsen sikrer, at svømmeprøven er dokumenteret for ungdomsroere under 18 år. Alle andre underskriver erklæring om, at de kan svømme 500 meter.
6. Rettigheder skal vedligeholdes, og medlemmerne skal til enhver tid kunne leve op til de oprindelige krav – herunder svømmeprøve. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve aflæggelse af svømmeprøve eller kæntringsøvelse.
7. Det er ikke tilladt at ro under vejrforhold eller andre forhold, som kan være til fare for mandskab og materiel.

5. Generelt – vinter

   1. Det supplerende reglement for vinterroning gælder mellem standerstrygning og stan­derhejsning.
   2. Rungsted Roklubs roreglement er fortsat gældende bortset fra punkter, hvor vinter­reglementet skærper reglerne.
   3. Roere, der ønsker at deltage i vinterroning skal årligt registreres hos bestyrelsen inden vinterroning påbegyndes.
       

6. Rettigheder og pligter – vinter

   1. Den ansvarlige styrmand skal i alle både være L-styrmand.
   2. Vinterroning må normalt kun udøves af klubbens frigivne roere, der er fyldt 15 år.

7. Både og sikkerhedsudstyr – vinter

   1. Vinterroning er tilladt i de af klubbens både, som er frigivet til vinterroning.

   2. I perioden 1. december til standerhejsning skal samtlige roere være iført godkendte redningsveste. Påklædningen skal være egnet til udøvelse af vinterroning.

8. Rofarvand, rotid og sikkerhed – vinter

   1. Vinterroning er kun tilladt mellem Mikkelborgs nordligste bygning og Vedbæk Havn.
   2. Afstanden til land må under ingen omstændigheder overstige 100 meter.
   3. Rotid er for alle tidsrummet fra en ½ time efter solopgang til ½ time før solnedgang.
   4. Det er ikke tilladt at ro alene.
   5. Det skal tilstræbes, at udøvelse af vinterroning sker under hensyntagen til de hermed forbundne risici, vandtemperatur, sigtbarhed, lufttemperatur, vindhastighed m.m., således at der kun ros, når vejrforholdene gør det forsvarligt.

Vedhæftninger

Pixi: HVEM må ro HVOR og i HVAD	451 kB
Roreglement som PDF	379 kB

Rungsted roklub
Rungsted Strandvej 120
2960 Rungsted Kyst